Alarmen skal nå ud af rummet
En summer eller en blinkende lampe på et apparat hjælper kun den, der står ved siden af. Alarmering handler om, at den rigtige person får besked det rigtige sted, og at nogen kvitterer.

Hvordan fungerer alarmering i et monitoreringssystem?
Hvert målepunkt har op til tre alarmniveauer opad og tre nedad, og hvert niveau har sin egen forsinkelse. Værdien skal ligge uden for grænsen i det antal minutter, I bestemmer, før alarmen udløses. Det er dét, der gør, at en normal døråbning ikke giver alarm, mens et reelt tab gør.
Når alarmen går, kontaktes den, der har vagten, via opkald, sms og mail på én gang. Svarer de ikke, går systemet videre til næste på listen, og bliver ved, indtil nogen kvitterer. Kvitteringen gemmes med navn og tidsstempel i audit trail, der ikke kan ændres.
Vagtlister, grænser og forsinkelser sættes op sammen med jer ud fra jeres egne SOP'er.
En mail klokken to om natten er ikke en alarm
De fleste systemer kan sende en mail. Problemet er, at ingen læser mail klokken to om natten, og at en mail ikke kræver et svar.
Den anden klassiske fejl er for følsomme grænser. Går alarmen hver gang nogen henter noget i køleskabet, holder folk op med at reagere efter to uger. Så er systemet reelt sat ud af drift, selvom det kører.
Alarmering skal derfor kunne to ting: skelne mellem normal brug og reelt tab, og blive ved med at gøre væsen af sig, indtil en person tager ansvaret.

Sådan når alarmen frem
Opkald, sms og mail
Alle tre på én gang, ikke i stedet for hinanden. Opkaldet er det, der vækker nogen.
Forsinkelse pr. niveau
Tre niveauer op og tre ned, hver med sin egen forsinkelse. Normal brug udløser ikke alarm.
Eskalering og kvittering
Svarer den første ikke, ringes der videre. Kvitteringen gemmes med navn og tidsstempel.
Sirene på stedet
LoRa Alert Siren giver lyd og lys, dér hvor nogen faktisk står.
Relæ til egen sirene eller lampe
LoRa Alert Relay er et trådløst dry contact-relæ, der lader OCEAView udløse tredjeparts sirener eller lamper.
Tekniske alarmer
Besked ved manglende kommunikation, sensorfejl og fejl på gateway, så en tavs føler ikke overses.
OCEAView fra DICKSON, sat op og passet af os
Hardwaren er DICKSONs. Softwaren er DICKSONs. Alt det, der ligger mellem udstyret og jeres hverdag, er vores. Og når systemet står færdigt, er det jeres. I køber det, I ejer det, og ingen leasingaftale bestemmer, hvornår I må skifte, udvide eller stoppe. Vi står for vedligeholdelsen, så det bliver ved med at køre.
OCEAView
Hele setuppet på én skærm. Watch mode giver et samlet statusoverblik over det udstyr, I har adgang til, med op til 100 enheder pr. side, og hver graf kan zoomes ned til det enkelte minut. Plan View lægger derudover punkterne ind på jeres egen plantegning, så en vagt kan se hvilket rum det handler om.

Audit trail der ikke kan ændres
Hver måling, alarm og kvittering med tidsstempel og bruger. Det er dét, en auditør beder om.
Rapport på ét klik
Vælg periode og træk rapporten som PDF eller CSV. Klar før nogen spørger.
Cloud eller egne servere
On-premises kører hos jer med LDAP, og I styrer selv opdateringer, så kvalificeringen holder.
DICKSON
Producenten
Bygger dataloggere, følere og OCEAView. Fransk og amerikansk produktion, egne akkrediterede kalibreringslaboratorier og CE-, FCC- og IC-godkendt udstyr.
Djurhuus IT
Distributør siden 2018
Vi rådgiver om placering, designer opsætningen, installerer, sætter alarmer og vagtlister op, lærer jeres folk systemet og styrer kalibreringen bagefter.
Jer
Ejer af systemet
Systemet er jeres. I fastlægger grænser, reaktionstider og krav efter jeres egne SOP'er. Vi leverer systemet og dokumentationen, står for valideringen, alene eller i tæt samarbejde med jer, og vedligeholder det bagefter.
Ofte stillede spørgsmål
Kan alarmen gå til forskellige personer afhængigt af tidspunkt?
Vagtlisten bestemmer rækkefølgen, og der kan sættes flere modtagere op pr. målepunkt eller gruppe, så en afdeling og en central vagt kan få besked hver for sig.
Hvad hvis ingen svarer?
Systemet fortsætter ned ad vagtlisten og bliver ved, indtil nogen kvitterer. Det er derfor listen skal have mere end ét navn.
Kan vi få lyd og lys på selve stedet?
Ja. LoRa Alert Siren er trådløs og udløses af OCEAView, så den kan sidde dér hvor nogen står, og ikke nødvendigvis ved udstyret.
Kan systemet tale sammen med vores eksisterende alarmsystem?
Nej. LoRa Alert Relay er et trådløst dry contact-relæ med to terminaler, der kan udløse en sirene eller lampe, I selv vælger. Det kobles ikke på et alarmsystem, og alarmering til personer går gennem OCEAlert.
Hvordan undgår vi falske alarmer?
Med forsinkelse på hvert niveau og med et advarselsniveau før alarmniveauet. Et dry contact-kabel på døren viser desuden, om en åben dør var årsagen.
Får vi besked, hvis systemet selv fejler?
Ja. Der er tekniske alarmer ved manglende kommunikation, sensorfejl og problemer med gatewayen. Et system, der ikke siger til når det selv fejler, er ikke et alarmsystem.
De bruger os allerede








Kom hurtigt i kontakt med den rette specialist.
Vi hjælper med alt fra nye monitoreringsløsninger til kalibrering, validering og teknisk support.
Generelle henvendelser
Nye projekter
IT & teknik
Administration
Besøg os
Måløv Byvej 229
2760 Måløv
Ring til os
+45 72 22 02 05
Man-fre, 08-16
Fortæl os, hvad du har brug for.
Vil du se, hvordan det ser ud hos jer?
Book en gennemgang. Vi kommer forbi, ser på udstyr og lokaler og rådgiver om, hvor følerne skal sidde. Derefter får du et skræddersyet forslag. Uden forpligtelser.
Book en gennemgang