Monitorering af differenstryk
Trykforskellen mellem to zoner er det, der holder partikler ude. Falder den, vender luftstrømmen, og beskyttelsen forsvinder uden at nogen kan se det.

Hvad er differenstryk, og hvorfor måles det?
Differenstryk er forskellen i lufttryk mellem to rum. Luft bevæger sig altid fra højt til lavt tryk, så holder man et renrum på et højere tryk end gangen udenfor, strømmer luften ud gennem sprækker og døre i stedet for ind. Partikler følger luften, og derfor holdes de ude.
Måles forskellen ikke, ved man ikke, om beskyttelsen virker. En føler måler mellem to zoner, og en dobbeltføler måler to par zoner samtidig, så en hel kaskade gennem flere rum og sluser kan følges med færre enheder.
Grænser og acceptkriterier fastlægges efter jeres egen kvalificering. Vi rådgiver om placering og opsætning.
Falske alarmer slukker systemet indefra
Åbner nogen en dør, falder trykforskellen med det samme. Det er normalt og retter sig selv efter få sekunder.
Uden forsinkelse på grænsen betyder det alarm hver gang nogen passerer slusen. Efter to uger slukker folk for lyden eller holder op med at reagere, og så er systemet reelt ude af drift, selvom det kører og logger pænt.
Løsningen er ikke en løsere grænse, for så fanger man ikke det reelle tryktab. Løsningen er en forsinkelse pr. niveau, så en normal passage ikke tæller, mens et vedvarende fald gør.

Hvad vi monitorerer
Trykkaskader
Flere zoner på én gang. To kanaler pr. føler, så en kaskade følges med færre enheder.
Enkeltzoner og sluser
Trykforskellen mellem to rum, for eksempel et renrum og en gang.
Isolatorer og LAF-bænke
Lokale trykzoner inde i rummet, hvor kravene ofte er strammere end i selve renrummet.
Temperatur og fugt
Begge dele indgår typisk i samme kvalificering som trykket og måles i samme system.
Ventilation og HVAC
Anlæggets driftsstatus via 4-20 mA eller dry contact, så en teknisk fejl ses som årsag.
Alarm til teknisk afdeling
LoRa Alert Relay lader OCEAView udløse en sirene eller lampe, I selv har valgt.
OCEAView fra DICKSON, sat op og passet af os
Hardwaren er DICKSONs. Softwaren er DICKSONs. Alt det, der ligger mellem udstyret og jeres hverdag, er vores. Og når systemet står færdigt, er det jeres. I køber det, I ejer det, og ingen leasingaftale bestemmer, hvornår I må skifte, udvide eller stoppe. Vi står for vedligeholdelsen, så det bliver ved med at køre.
OCEAView
Hele setuppet på én skærm. Watch mode giver et samlet statusoverblik over det udstyr, I har adgang til, med op til 100 enheder pr. side, og hver graf kan zoomes ned til det enkelte minut. Plan View lægger derudover punkterne ind på jeres egen plantegning, så en vagt kan se hvilket rum det handler om.

Audit trail der ikke kan ændres
Hver måling, alarm og kvittering med tidsstempel og bruger. Det er dét, en auditør beder om.
Rapport på ét klik
Vælg periode og træk rapporten som PDF eller CSV. Klar før nogen spørger.
Cloud eller egne servere
On-premises kører hos jer med LDAP, og I styrer selv opdateringer, så kvalificeringen holder.
DICKSON
Producenten
Bygger dataloggere, følere og OCEAView. Fransk og amerikansk produktion, egne akkrediterede kalibreringslaboratorier og CE-, FCC- og IC-godkendt udstyr.
Djurhuus IT
Distributør siden 2018
Vi rådgiver om placering, designer opsætningen, installerer, sætter alarmer og vagtlister op, lærer jeres folk systemet og styrer kalibreringen bagefter.
Jer
Ejer af systemet
Systemet er jeres. I fastlægger grænser, reaktionstider og krav efter jeres egne SOP'er. Vi leverer systemet og dokumentationen, står for valideringen, alene eller i tæt samarbejde med jer, og vedligeholder det bagefter.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor stor skal trykforskellen være?
Det fastlægges i jeres egen kvalificering og afhænger af zoneklassen og af, hvad der produceres. Vi sætter jeres tal op, vi bestemmer dem ikke.
Hvor mange zoner kan én føler dække?
En dual-føler måler to zonepar samtidig. En kaskade med fire zoner klares dermed typisk med to følere plus en datalogger.
Skal vi bryde væggen for at trække kabler?
Nej. Dataloggeren sidder uden for zonen og sender trådløst via LoRaWAN. En kabelgennemføring i en renrumsvæg er en ændring, der skal dokumenteres, og det slipper I for.
Hvordan undgår vi alarm ved hver passage?
Med forsinkelse på hvert alarmniveau. Trykforskellen skal ligge uden for grænsen i det antal sekunder eller minutter, I bestemmer, før alarmen udløses.
Måler I også partikler?
Ikke direkte. Men en partikeltæller med analog udgang kan læses via Universal Smart-Sensor, så tælleren ligger i samme dashboard som tryk, temperatur og fugt.
Hvor ofte skal tryksensorer kalibreres?
Intervallet definerer I selv ud fra jeres SOP'er, typisk hver 12. måned ligesom de øvrige følere. OCEAView viser, hvad der står til kalibrering.
De bruger os allerede








Kom hurtigt i kontakt med den rette specialist.
Vi hjælper med alt fra nye monitoreringsløsninger til kalibrering, validering og teknisk support.
Generelle henvendelser
Nye projekter
IT & teknik
Administration
Besøg os
Måløv Byvej 229
2760 Måløv
Ring til os
+45 72 22 02 05
Man-fre, 08-16
Fortæl os, hvad du har brug for.
Vil du se, hvordan det ser ud hos jer?
Book en gennemgang. Vi kommer forbi, ser på udstyr og lokaler og rådgiver om, hvor følerne skal sidde. Derefter får du et skræddersyet forslag. Uden forpligtelser.
Book en gennemgang