Pharma / Cold chain og transport

Monitorering under transport

Køletasker, bokse og forsendelser mellem sites, lagre og modtagere. En føler i kassen logger hele vejen og aflæses med telefonen, når den når frem.

Køletaske med Emerald-føler

Hvordan dokumenterer man temperaturen under transport?

Med en datalogger, der lægges i kassen sammen med varen. Den måler med et fast interval hele vejen og gemmer målingerne lokalt, uden at have brug for netværk undervejs. Ved modtagelse aflæses den via Bluetooth med en telefon, og data lægges i samme system som resten af jeres målepunkter.

Emerald bruges primært som Bluetooth-sensor til dataloggeren. Den kan også bruges som selvstændig logger med plads til 16.000 målinger og et interval fra 15 sekunder til 4 timer. Med ekstern Pt100-probe dækkes også dybfrost og kryotransport.

Standarder som EN 12830 og HACCP er relevante ved fødevaretransport. For lægemidler er det GDP, der sætter rammen.

Kæden er kun så stærk som det led, ingen måler på

Lageret er monitoreret. Modtagerens køleskab er monitoreret. Det, der ligger imellem, er ofte en kasse med køleelementer og en forventning om, at det nok går.

Og går det galt, opdages det sjældent ved modtagelsen. Det opdages, når nogen bagefter skal svare på, hvad temperaturen var undervejs, og der ikke er nogen måling at vise frem.

En logger i kassen koster lidt. En forsendelse, der må kasseres, fordi ingen kan dokumentere den, koster hele indholdet.

Se Emerald →
Forsendelse med køleelementer

OCEAView fra DICKSON, sat op og passet af os

Hardwaren er DICKSONs. Softwaren er DICKSONs. Alt det, der ligger mellem udstyret og jeres hverdag, er vores. Og når systemet står færdigt, er det jeres. I køber det, I ejer det, og ingen leasingaftale bestemmer, hvornår I må skifte, udvide eller stoppe. Vi står for vedligeholdelsen, så det bliver ved med at køre.

OCEAView

Hele setuppet på én skærm. Watch mode giver et samlet statusoverblik over det udstyr, I har adgang til, med op til 100 enheder pr. side, og hver graf kan zoomes ned til det enkelte minut. Plan View lægger derudover punkterne ind på jeres egen plantegning, så en vagt kan se hvilket rum det handler om.

OCEAView Watch mode med statusoverblik over alle målepunkter
Se OCEAView →

Audit trail der ikke kan ændres

Hver måling, alarm og kvittering med tidsstempel og bruger. Det er dét, en auditør beder om.

Rapport på ét klik

Vælg periode og træk rapporten som PDF eller CSV. Klar før nogen spørger.

Cloud eller egne servere

On-premises kører hos jer med LDAP, og I styrer selv opdateringer, så kvalificeringen holder.

DICKSON

Producenten

Bygger dataloggere, følere og OCEAView. Fransk og amerikansk produktion, egne akkrediterede kalibreringslaboratorier og CE-, FCC- og IC-godkendt udstyr.

Djurhuus IT

Distributør siden 2018

Vi rådgiver om placering, designer opsætningen, installerer, sætter alarmer og vagtlister op, lærer jeres folk systemet og styrer kalibreringen bagefter.

Jer

Ejer af systemet

Systemet er jeres. I fastlægger grænser, reaktionstider og krav efter jeres egne SOP'er. Vi leverer systemet og dokumentationen, står for valideringen, alene eller i tæt samarbejde med jer, og vedligeholder det bagefter.

Ofte stillede spørgsmål

Kræver loggeren netværk undervejs?

Nej. Den måler og gemmer lokalt hele vejen. Data hentes via Bluetooth med en telefon, når forsendelsen når frem.

Hvor mange målinger kan den gemme?

16.000. Med et interval på ti minutter rækker det til over hundrede døgn. Intervallet kan sættes fra 15 sekunder til 4 timer.

Kan vi bruge den til dybfrost?

Ja, med ekstern Pt100-probe. Så dækkes intervallet ned til -200 grader, altså også kryotransport.

Kan vi genbruge den samme logger?

Ja. Den nulstilles og bruges igen. Kalibreringen følger føleren og kan dokumenteres på samme måde som de faste installationer.

Hvordan kommer transportdata ind i vores dokumentation?

Aflæsningen lægges i OCEAView, så en forsendelse kan trækkes i samme rapportformat som et køleskab eller et kølerum.

Hvilke standarder er relevante?

EN 12830 og HACCP ved fødevaretransport. For lægemidler er det GDP, der sætter rammen for opbevaring og distribution.

De bruger os allerede

Fertin PharmaRegion HovedstadenRegion SyddanmarkDTUSDU
Se cases →

Kom hurtigt i kontakt med den rette specialist.

Vi hjælper med alt fra nye monitoreringsløsninger til kalibrering, validering og teknisk support.

Generelle henvendelser

Nye projekter

IT & teknik

Administration

Besøg os

Måløv Byvej 229
2760 Måløv

Ring til os

+45 72 22 02 05
Man-fre, 08-16

Fortæl os, hvad du har brug for.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Vil du se, hvordan det ser ud hos jer?

Book en gennemgang. Vi kommer forbi, ser på udstyr og lokaler og rådgiver om, hvor følerne skal sidde. Derefter får du et skræddersyet forslag. Uden forpligtelser.

Book en gennemgang